Leita Ý frÚttum mbl.is

Evran og ■rřstingurinn

Gunnar Hˇlmsteinn ┴rsŠlsson stjˇrnmßlafrŠ­ingur skrifa­i ■essa ßgŠtu grein um evruna Ý Morgunbla­i­ ß mi­vikudaginn. Greinin birtist hÚr me­ gˇ­f˙slegu leyfi h÷fundar;

┴ me­an forsŠtisrß­herra finnur ,,engan ■rřsting” bruna forrß­amenn Ýslenskra al■jˇ­afyrirtŠkja fram ˙r lř­rŠ­islega kj÷rnum fulltr˙um Ý umrŠ­unni um Evruna og allt ■etta tekur ß sig mj÷g sÚrkennilegar myndir. Ůetta me­ ■rřstinginn er afar athyglivert og segir anna­hvort a­ Geir H. Haarde sÚ ˇnŠmur fyrir ■řstingi e­a hann finni hann, en vilji ekki vi­urkenna ■a­.

Kjarni mßlsins er ef til vill sß a­ ef forystumenn SjßlfstŠ­isflokksins myndu af alv÷ru fara a­ rŠ­a Evruna, myndi skapast dj˙pur klofningur innan flokksins, ■vÝ e­li Evrunnar er ■annig; anna­hvort eru menn me­ e­a ß mˇti. Og SjßlfstŠ­isflokkurinn er stˇr flokkar, ■ar er a­ finna brei­an hˇpa manna og kvenna, hver me­ sÝna sko­un. Hinsvegar yr­i ■a­ a­ mÝnu mati flokknum hollt a­ rŠ­a ■essi mßl af yfirvegun og skynsemi, nokku­ sem undirritu­um finnst hafa skort Ý umrŠ­unni hÚrlendis um Evruna.

SÚrstaklega var spaugilegt a­ fylgjast me­ umrŠ­unni Ý fyrra, ■egar Ýslenska krˇnan var me­ eitthva­ ,,vesen” Ý fyrra, var ˇst÷­ug og almennt lei­inleg a­ mati margra. Ůß vildu menn hlaupa til og skipta yfir Ý Evru og bara drÝfa Ý ■essu. Enn eitt einkenni­ ß ■vÝ ,,sem-fyrst” samfÚlagi sem ═sland er. UmrŠ­an n˙ ß sÚr svipa­ar rŠtur, ■.e.a.s. vegna r˙ssÝbanafer­ar ß hlutabrÚfam÷rku­um og ˇst÷­ugleika.

╔g vil hinsvegar minna ß a­ Evran ve­ur ekki tekin upp ß einum degi. Fyrst ■urfa rÝki og stjˇrnv÷lda a­ uppfylla ßkve­in skilyr­i, t.d. a­ ver­bˇlga megi ekki vera yfir ßkve­num m÷rkum, ver­lag ■arf a­ hafa veri­ st÷­ugt Ý a.m.k. tv÷ ßr og skuldir hins opinbera mega ekki vera hŠrri en sem nemur 60% af heildar landsframlei­slu.

A­ taka upp Evru krefst a­ger­a, sem eru tÝmafrekar og geta veri­ mj÷g sßrsaukafullar. ŮŠr krefjast mikils pˇlitÝsks vilja og geta veri­ mj÷g ßhŠttusamar fyrir ■ß a­ila sem fyrir ■eim standa. En kannski fyrst og fremst, ■Šr geta kosta­ atkvŠ­i! Og ■ar stendur sennilega hnÝfurinn Ý k˙nni. Ůetta vita ■eir sem ekki finna fyrir neinum ,,■rřstingi.”

Fulltr˙ar vi­skiptalÝfsins vita hinsvegar a­ upptaka Evrunnar og st÷­ugleiki Ý gjaldeyrismßlum myndi ■ř­a betri afkomu fyrirtŠkjanna, minni kostna­ og bŠtta afkomum÷guleika.

Fyrir almenna neytendur og skattborgara myndi upptaka Evrunnar einnig ■ř­a betri afkomu heimilanna, Ý formi lŠgri ver­bˇlgu og lŠgri vaxta. A­rir ■Šttir s.s. matvŠlaver­ myndi a­ ÷llum lÝkindum lŠkka vegna minni kostna­ar vi­ innflutning, en ß ═slandi er matvŠlaver­ eitt hi­ hŠsta Ý Evrˇpu.

Mig langar einnig a­ minna ß Ý ■essu samhengi a­ hugmyndir innan ESB um sameiginlegt myntbandalag ur­u a­ markmi­i ■ess ßri­ 1969, en hinsvegar var­ ■a­ ekki a­ veruleika fyrr en 30 ßrum sÝ­ar, me­ uppt÷ku Evrunnar Ý 11 l÷ndum. Ůa­ sřnir nßtt˙rlega ■ß ■rautsegju sem einkennt hefur ■etta ferli hjß rß­am÷nnum ESB og a­ ■eir hafi veri­ tilb˙nir a­ bÝ­a eftir hlutum sem ■eir h÷f­u tiltr˙ ß.

Finnar tˇku upp Evruna ßri­ 1999 og Ý grein sem se­labankastjˇri Finnlands, Erkki Liikanen, skrifa­i Ý byrjun ■essa ßrs fˇr hann yfir reynsluna af Evrunni og komst a­ ■eirri ni­urst÷­u a­ upptaka hennar hef­i haft margvÝsleg jßkvŠ­ ßhrif ß finnskt efnahagslÝf. Hann segir a­ fßtt af ■vÝ sem andstŠ­ingar Evrunnar hafi vara­ vi­, hafi rŠst og a­ ver­bˇlga Ý Finnlandi hafi veri­ me­ ■vÝ lŠgsta Ý Evrˇpu, en hagv÷xtur hafi veri­ meiri en me­altali­ innan ESB. Liikanen segir Ý grein sinni a­ skilvirknin Ý finnskum efnahag hafi aukist me­ uppt÷ku Evrunnar og a­ peningamßlastefna landsins hafi ÷­last aukinn tr˙ver­ugleika.

Ůa­ er eitt af hlutverkum opinberra stjˇrnvalda a­ stu­la a­ og taka ■ßtt Ý opinberri umrŠ­u. SlÝkt einkennir opin og lř­rŠ­isleg samfÚl÷g og ═sland ß samkvŠmt skilgreiningu a­ vera eitt slÝkt. Ůar af lei­andi er ■a­ ekki hlutverk stjˇrnvalda og rß­andi afla a­ ■agga ni­ur umrŠ­u, t.d. me­ ■eim r÷kum a­ einhver ,,■rřstingur” finnist ekki. Geir H. Haarde veit nßkvŠmlega hva­a umrŠ­a hefur veri­ Ý gangi og hefur tŠkifŠri sem fßir hafa til ■ess a­ tjß sig um ■essi mßl. Hann getur haft mikil ßhrif ß umrŠ­una og ■vÝ er ■a­ mj÷g mikilvŠgt a­ slÝkt sÚ gert af skynsemi og framtÝ­arhyggju. ═slendingar komast ekki hjß ■vÝ a­ rŠ­a breytingar Ý umheiminum, ■a­ er ■vÝ spurningin hvernig vi­ viljum standa a­ ■eirri umrŠ­u.

Gunnar Hˇlmstein ┴rsŠlsson H÷fundur er M.A. Ý stjˇrnmßlafrŠ­i.

ź SÝ­asta fŠrsla | NŠsta fŠrsla

BŠta vi­ athugasemd

Ekki er lengur hŠgt a­ skrifa athugasemdir vi­ fŠrsluna, ■ar sem tÝmam÷rk ß athugasemdir eru li­in.

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband