Leita Ý frÚttum mbl.is

═sland er Ý Evrˇpu(sambandinu)

Erfi­leikar vi­ a­ hafa minnsta gjaldmi­il Ý heimi hafa veri­ eldsneyti umrŠ­u um Evrˇpusambandsa­ild undanfari­ ßr og ekkert bendir til annars en a­ s˙ umrŠ­a muni aukast og dřpka ß ■essu ßri. Ein af meginr÷kunum fyrir ■vÝ a­ taka upp annan og st÷­ugri gjaldmi­il er a­ komast undan gjaldeyrisßhŠttu og minnka vi­skiptakostna­. Íll Ýslensk fyrirtŠki ver­a fyrir ßhrifum af sveiflum Ý gengi Ýslensku krˇnunnar gagnvart gjaldmi­lum vi­skiptarÝkja og ■arfnast aukins st÷­ugleika og minni vi­skiptakostna­ar. Best er a­ hafa sama gjaldmi­il og vi­skiptarÝki ■vÝ ■ß hverfur gjaldeyrisßhŠtta og kostna­ur vi­ a­ fŠra ˙r einum gjaldeyri Ý annan. ═ ■essu ljˇsi mß setja spurningamerki vi­ hugmynd Bj÷rgˇlfs Thors Ý ßramˇtabla­i Vi­skiptabla­sins um uppt÷ku svissnesks franka og vi­ athugasemd forsŠtisrßherra Ý KryddsÝld St÷­var 2 um a­ bandarÝkjadollar vŠri betri kostur en evra. Vi­skipti vi­ Sviss eru a­eins um 2% af utanrÝkisvi­skiptum ═slands og vi­skipti vi­ BandarÝkin um 10% og fara minnkandi sem hlutfall af heildarutanrÝkisvi­skiptum. Vi­skipti ═slands vi­ EES-rÝki (ESB og EFTA) eru hins vegar um 70% af ÷llum utanrÝkisvi­skiptum ═slands og vi­skipti ═slands vi­ ■au rÝki sem ■egar hafa teki­ upp evruna eru rÝflega helmingur af utanrÝkisvi­skiptum og fara vaxandi.

Jafnvel ■ˇ einhli­a upptaka evru sÚ frŠ­ilega fŠr ■ß er h˙n kostna­ars÷m og hefur Ý f÷r me­ sÚr algert ßhrifaleysi ß peningamßlastefnu. UmrŠ­a um evru ■rˇast ■vÝ fjˇtt Ý umrŠ­u um a­ild a­ Evrˇpusambandinu. ═ ■eirri umrŠ­u er i­ulega rŠtt um gildi ■ess a­ hafa frelsi til athafna utan ESB, til dŠmis vi­ ger­ vi­skiptasamninga – eins og kom m.a. fram Ý vi­talinu vi­ Bj÷rgˇlf Thor. Tilhneigingin er s˙ a­ bera saman ESB-a­ild og fullt frelsi til a­ mˇta utanrÝkisvi­skipti. Sta­reyndin er hins vegar s˙ a­ ═sland nřtur mj÷g takmarka­s frelsis Ý al■jˇ­avi­skiptum. ═sland hefur teki­ yfir reglur ESB ß ■eim svi­um sem EES-samningurinn nŠr til, sem eru v÷ruvi­skipti, ■jˇnustuvi­skipti, frjßlst flŠ­i fjßrmagns og fˇlks og samkeppnisreglur. ═ stuttu mßli ■ß mˇtast allt vi­skiptalÝf ═slands af ßkv÷r­unum ESB, ef undan er skilinn sjßvar˙tvegur, landb˙na­ur og vi­skiptasamingar vi­ rÝki utan ESB. Ůř­ir ■etta a­ ═slandi sÚ Ý sjßlfs valds sett a­ setja reglur um sjßvar˙tveg og landb˙na­ e­a a­ ═sland ver­i ekki fyrir ßhrifum af ßkv÷r­unum ESB ß ■essum svi­um? Nei, ■vert ß mˇti. Vegna fjˇrfrelsisins og afleiddra reglna ■ß mˇtast allt okkar vi­skiptaumhverfi af ESB. ═slensks fyrirtŠki geta ekki keypt fisk frß R˙sslandi, ÷­ru fullvalda rÝki utan ESB, nema a­ vi­komandi r˙ssneskur ˙tflytjandi hafi uppfyllt heilbrig­isreglur og fengi­ ˙ttekt hjß starfsm÷nnum ESB. ═slensk fyrirtŠki geta ekki keypt tˇmatsˇsu frß BandarÝkjunum nema ■Šr uppfylli reglur ESB og innri marka­arins. ═slendingar geta ekki selt FŠreyingum spŠgipylsu nema a­ hafa til ■ess vottor­ frß ESB.

═sland hefur, Ý samfloti vi­ ÷nnur EFTA-rÝki, 16 frÝverslunarsamninga. Meginmarkmi­ samninganna er a­ reyna a­ tryggja Ýslenskum fyrirtŠkjum s÷mu samkeppnisskilyr­i og fyrirtŠkjum Ý ESB og a­ halda einsleitni innri marka­arins. ESB er langstŠrsta vi­skiptaveldi heims, me­ hartnŠr tv÷falt meiri utanrÝkisvi­skipti en BandarÝkin. Jafnvel ■ˇ Ýslenska utanrÝkisrß­uneyti­ hafi sřnt fßdŠma dugna­ og ˙tsjˇnarsemi vi­ ger­ frÝverslunarsamninga, ■ß er erfitt e­a ˇm÷gulegt a­ tryggja Ýslenskum fyrirtŠkjum s÷mu kjara og fyrirtŠki a­ildarrÝkja ESB njˇta einfaldlega vegna ■ess a­ samningssta­a og tengsl ESB eru sterkari. Vi­ a­ild a­ Evrˇpusambandinu munu Ýslensk fyrirtŠki njˇta s÷mu kjara og samkeppnisa­ilar Ý ESB. RÚtt er a­ vega og meta ■a­ takmarka­a frelsi sem vi­ h÷fum til a­ gera al■jˇ­lega vi­skiptasamninga Ý ■vÝ ljˇsi. ═sland er n˙ ■egar hßlfgildings EvrˇpusambandsrÝki vegna ßhrifa EES-samningsins og vi­skiptamynsturs. Hßlfgildings a­ildarrÝki vegna ■ess a­ ═sland ß ekki a­ild a­ ßkvar­anat÷kuferli ESB og getur, t.a.m., ekki teki­ upp evru eins og ESB-rÝki. Full a­ild felur Ý sÚr ßkve­i­ afsal formlegs fullveldis en hin hagnřtu ßhrif eru fyrst og fremst ■au a­ ßhrif ═slands aukast ß sama tÝma og opnast fyrir ■ßttt÷ku Ý myntbandalaginu.

A­alsteinn Leifsson, lektor Ý vi­skiptadeild Hßskˇlans Ý ReykjavÝk. Greinn birtist Ý Vi­skiptabla­inu 3. jan˙ar 2008


ź SÝ­asta fŠrsla | NŠsta fŠrsla

Athugasemdir

1 Smßmynd: Jˇnas Tryggvi Jˇhannsson

Skil ekki afvherju hann Štti a­ vera hrŠddur vi­ ■ß tilhugsun, ■vÝ ef Evrˇpusambandi­ er jafn vonlaust og hann og a­rir andstŠ­ingar ■ess halda framm, ■ß ■urfa ■eir ekkert a­ ˇttast Ý ■jˇ­aratkvŠ­argrei­slu

Jˇnas Tryggvi Jˇhannsson, 14.1.2008 kl. 10:11

BŠta vi­ athugasemd

Ekki er lengur hŠgt a­ skrifa athugasemdir vi­ fŠrsluna, ■ar sem tÝmam÷rk ß athugasemdir eru li­in.

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband